CELF-5 er et individuelt administreret redskab, som har til formål at identificere, diagnosticere og monitorere sprog- og kommunikationsvanskeligheder hos børn og unge i alderen 5:0–16:11 år.
Delprøverne i CELF-5 vurderer både sprogforståelse og sprogproduktion såvel som semantiske og syntaktiske aspekter af sproget. Overordnet set vurderer delprøverne et bredt spektrum af sproglige færdigheder, som et barn skal mestre for at blive en kompetent bruger af sproget.
CELF-5 giver også mulighed for at evaluere barnets pragmatiske sprogfærdigheder, det vil sige, hvordan og i hvilket omfang et barn er i stand til at kommunikere og forstå andres kommunikation i hverdagssammenhænge (f.eks. i forskellige former for social interaktion) ved hjælp af den Pragmatiske profil.
Derudover kan information om eventuelle sproglige udfordringer i forskellige kontekster – både i børnehaven/skolen og i hjemmet – indhentes ved hjælp af Observationsskemaet.
Nyt indhold
- Nye normer - Nye og opdaterede delprøver - Større fokus på barnets oplevelse under testningen - Kan også administreres helt digitalt - Opdateret stimulusbog - Udvidet aldersinterval