GettyImages-1198419911_LowRe

Flynneffekten

Hej!  

Hvad er Flynneffekten? 

Svar: 

I en stor del af 1900-tallet oplevede man en gradvis stigning i befolkningens præstationer i intelligenstest. Fænomenet er blevet opkaldt efter den første, der på en systematisk måde analyserede stigningen, politologen James R. Flynn. For at forstå Flynneffekten er man i en vis udstrækning nødt til at forstå, hvordan intelligenstest normeres. 

I vores mest almindelige intelligenstest, fx Wechslerskalaerne og Raven’s 2, bruges en standardiseret skala, hvor 100 repræsenterer middelværdien i en population, og standardafvigelsen sættes til 15. Ved hver ny standardisering og normering af en test justeres skalaen for at matche den nye normgruppe. Eftersom populationen over tid klarer stadig flere opgaver, er midtpunktet blevet flyttet opad i sværhedsgrad, og dermed kræves der en højere præstation i en nyere intelligenstest end i en gammel for at opnå det samme resultat. På samme måde resulterer en nogenlunde ens præstation i to forskellige udgaver af én og samme intelligenstest normalt en lavere standardiseret score i den nyere udgave. I en af sine første artikler om fænomenet analyserede Flynn data fra 73 amerikanske studier, der blev gennemført mellem 1932 og 1978, og påviste, at den amerikanske populations præstation i perioden var steget med 13,8 point, altså næsten en hel standardafvigelse. Siden da har yderligere studier og metaanalyser påvist samme fænomen i mange lande rundt omkring i verden.   

I den senere tid er der blevet offentliggjort studier, der påviser, at Flynneffekten ikke længere er lineær. I de nordiske lande og Storbritannien lader der til at være sket en stagnation af effekten de seneste årtier, og visse studier indikerer til og med et fald visse steder.  

 

Hvorfor bliver det sådan? 

Det er svært at udtale sig om en præcis årsag til fænomenet, men der er mange teorier. Set ud fra et evolutionært perspektiv er forandringen sket lynhurtigt, og sandsynligvis ligger forklaringen i en kombination af forskellige faktorer i vores miljø.  

I 1900-tallet oplevede en stor del af befolkningen en drastisk ændring af deres levevilkår. Adgangen til mad steg, og dermed mindskede risikoen for sult. Samtidig blev sygeplejen bedre, og stadig flere børn blev vaccineret, hvilket indebar at færre personer led af langvarige infektionssygdomme. Det har sandsynligvis været en fordel for den kognitive udvikling på såvel individ- som gruppeniveau. Samtidig har stadig flere fået adgang til uddannelse og dermed mulighed for at lære og udvikle sig intellektuelt. Derudover udsættes det moderne menneske i stadig større udstrækning for flere kognitive stimuli og tvinges til logisk og spatial problemløsning i sin hverdag, hvilket ville kunne fremme den kognitive funktion.  

Yderligere en teori er, at moderne skolegang og teknik gør, at vi udsættes for flere opgaver af den type, der indgår i klassiske intelligenstest, men teorien har fået en del kritik, da de påviste indlæringseffekter i fx Wechslerskalaerne er stort set ikke-eksisterende efter et år. Det er stadig uklart, hvorfor Flynneffekten lader til at være faldet i lande som Norge, Sverige og Storbritannien, men teorier, der diskuteres, er forandringer i økonomi, skolesystemer og demografi. 

 

Hvordan påvirker Flynneffekten kliniske test? 

Der indsamles normdata i en periode, inden testen offentliggøres. Dermed bliver normerne som et “fotografi” af populationens evne på et bestemt tidspunkt, mens Flynneffekten er i konstant forandring. Derfor er Flynneffekten en af flere faktorer, der er vigtige at tage hensyn til, når man vælger en test. Risikoen for at normerne ikke afspejler populationen stiger, efterhånden som tiden går efter normering og publicering af en test. Eftersom Flynneffekten ikke lader til at ske lineært, anbefales det ikke, at klinikere selv justerer deres testresultater ved tolkning af test. Den sikreste måde, hvorpå man kan undgå en alt for stor påvirkning af Flynneffekten, er, at man i stedet altid vælger at administrere den seneste udgave af en test. Det er denne udgave, der bedst afspejler den aktuelle population, og som dermed kan betragtes som en modvægt til Flynneffekten. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have aktuel information om vores test og kurser? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.