Spørgeskemaer på ukrainsk og russisk: Vi tilbyder gratis versioner af BDI-2, BAI og BYI-II. Læs mere her.

Cogmed

X

Specifikationer

Digital Platform Cogmed
Administrering Digital administrering på webbaseret platform
Sprogversion Norsk, svensk og engelsk
Aldersinterval 4 år og opefter
Testtype Arbejdshukommelsestræning

Bemærk, at Cogmed ikke er tilgængelig på dansk. Cogmed findes på mange andre sprog, bl.a. norsk, svensk og engelsk.

 

 Cogmed træner arbejdshukommelsen 

Har din patient eller elev svært ved at koncentrere sig? Problemer med at fokusere, afslutte opgaver eller at huske ting er blot nogle af de udfordringer, som en person med nedsat arbejdshukommelse har. Cogmed er et videnskabeligt velunderbygget program, der bruges til at træne arbejdshukommelsen. Ved at træne arbejdshukommelsen kan både opmærksomheden og evnen til at koncentrere sig forbedres. Som Cogmed-coach kan du hjælpe børn og voksne med diagnoser som fx ADHD, udmattelsessyndrom og hjerneskader. 

  

Hvordan fungerer Cogmed? 

Cogmeds styrke er, at det består af en serie øvelser, som alle specifikt har til formål at forbedre arbejdshukommelsen. Øvelserne tilpasses løbende efter det aktuelle præstationsniveau. Brugeren udfordres til at præstere og at overskride sine egne grænser, hvilket gør træningen effektiv. Med Cogmed arbejdshukommelsestræning kan brugeren: 

  • Få en bedre koncentrationsevne
  • Få en bedre struktureringsevne
  • Blive bedre til at fastholde opmærksomheden
  • Blive bedre til at huske vigtig information
  • Opnå en hurtigere mental genopbygning

 

 Mere om, hvordan Cogmed fungerer 

 Programmet bygger på en unik træningsalgoritme, hvor sværhedsgraden i de enkelte øvelser i realtid justeres til brugerens niveau.

  • Variable kursusprotokoller sikrer, at der altid findes et kursusskema, som passer til brugerens behov.
  • Programmet har et indbygget belønningssystem, hvor brugeren skaber sin egen verden, hvilket øger motivationen.
  • Både coaches og brugere kan se resultaterne og fremskridtene online.
  • Træningen foregår på en webbaseret platform, som kun kræver internetforbindelse og en computerskærm. Dermed kan øvelserne laves af brugeren derhjemme, på jobbet eller i skolen.

     

    Målgruppe 

    Cogmed kan bruges til alle aldre fra 4 år og opefter. 

      

    Videnskabeligt grundlag for Cogmed 

    Cogmed bygger på begrebet "neuroplasticitet” – hjernens evne til at omstrukturere og tilpasse sig til det miljø, den befinder sig i. Effekten af Cogmed er blevet bevist i flere kontrollerede studier. Dette indebærer, at en gruppe personer, som fulgte Cogmed-træningen med den unikke træningsalgoritme, blev sammenlignet med en gruppe, som fulgte træningen uden træningsalgoritmen (placebogruppen). 

      

    Forskningsresultater 

    • Forbedring af arbejdshukommelsen sker hos 8 ud af 10 personer, som fuldfører Cogmeds arbejdshukommelseskursus
    • Forbedret kognitiv funktion i hverdagen
    • Forbedret indlæringsevne i skolen
    • Evnen til at koncentrere sig forbedres, selv ved forstyrrelser i opmærksomhed og koncentration, fx i forbindelse med ADHD eller udmattelsessyndrom
    • Forbedret kognitiv evne hos personer med erhvervet hjerneskade og efter kemoterapi

    Vil du læse mere om forskningen om Cogmed? Klik her for at læse en sammenfatning. 

      

    Arbejdshukommelsestræningen 

    Afhængigt af program, så træner brugeren i 25 til 50 minutter pr. session i et skema på 3 til 5 blokke om ugen. Dermed varierer programmets totale varighed fra 5 til 14 uger. Jo mere intensivt det valgte program er, desto hurtigere gennemfører brugeren arbejdshukommelseskurset. Derudover findes der også et "Light"-skema, der er særligt egnet til små børn eller personer med en lav kognitiv belastningskapacitet. 

      

    Coaching 

    For at Cogmed skal være effektivt, er det vigtigt, at brugeren gennemfører kurset. En vigtig hjælp til at gennemføre træningen er at få coaching. Cogmed har et særligt Coachingcenter, hvor du nemt kan analysere træningsresultater og overvåge dine brugeres fremskridt. Derudover er det coachens rolle at motivere brugeren ved at tilbyde support, vejledning, planlægning, viden og feedback. Coachen opmuntrer også brugerne til at øve sig i deres nye færdigheder i hverdagen, hvilket forbedrer effekterne yderligere. Coachens rolle varierer alt efter, i hvilken sammenhæng Cogmed bruges, hvilket ofte er i en klinisk sammenhæng eller i skolen. 

     

    Klinisk anvendelse 

    Ved klinisk anvendelse af Cogmed er coachen en uddannet sundhedsmedarbejder med ekspertise inden for opmærksomhed og koncentrationsforstyrrelser eller indlæringsvanskeligheder. Coachen er fortrolig med strategier for coaching og kan anvende dem i samtaler. Derudover kan coachen hjælpe med at overføre de arbejdshukommelsesstrategier, som brugeren udvikler under Cogmed, til daglig praksis. Læs mere om Cogmed Coaching i klinisk miljø her.

      

    I skolemiljø 

    Ved anvendelse af Cogmed i skolemiljø er coachen som regel en pædagog eller specialpædagog. Coachen kan vejlede såvel enkelte elever som grupper. Læs mere om Cogmed Coaching i skolemiljø her.

      

    Prøv Cogmed gratis 

    Vil du prøve Cogmed, inden du bestiller det? Eller vil din patient prøve Cogmed, inden I indleder et træningsprogram? Gå til Cogmeds testversion, og prøv det helt gratis. Husk at ændre sprogindstillinger i øverste højre hjørne. 

      

    Årslicens 

    En årslicens egner sig til en skole, hvor flere elever kan få mulighed for at træne, eller en plejeinstitution, hvor flere patienter får adgang til træningen som en del af deres rehabilitering. En årslicens er et abonnement, der tilbyder et ubegrænset antal træningsomgange i løbet af et år. I en årslicens indgår muligheden for at registrere coaches for virksomhedens medarbejdere. Licensen betales årsvis og indebærer en løbende kontrakt. 

     Læs de generelle betingelser for årslicens her

     

    Teknisk information 

    Den nye webapplikation er tilgængelig på https://app.cogmed.com/ via alle moderne browsere. For at gennemføre en træning er du nødt til at bestille en årslicens. Vi anbefaler, at Cogmed-træning gennemføres på enheder med en skærmstørrelse på 7” eller større. 

    Systemkrav 

    Anbefalede browsere er: 

    • Google Chrome
    • Apple Safari
    • Microsoft Edge
    • Mozilla Firefox

     Internet Explorer understøttes ikke. 

    Før du lægger produkter i kurven, bedes du kontrollere, om dine kompetencer svarer til de kompetencekrav, som er opgivet under "Specifikationer".

    Grupperede produktartikler
    Produktnavn Ekskl. moms
    Cogmed Årslicens, 1 coach
    Varenummer 0000000403010
    9.180,00 kr
    Cogmed Årslicens, 2 coaches
    Varenummer 0000000402010
    16.200,00 kr
    Cogmed Årslicens, 3 coaches
    Varenummer 0000000401010
    21.060,00 kr
    Alle priser er ekskl. Moms.