ℹSpørgeskemaer på ukrainsk og russisk: Vi tilbyder gratis versioner af BDI-2, BAI og BYI-II. Læs mere her.
GettyImages-1171809107_LowRe

Flere digitale test?

Hej! 

 

Jeg vil høre, om I har planer om at digitalisere flere test, så de bliver tilgængelige på Q-interactive, fx RBANS? Vi vil gerne i så stor udstrækning som muligt gå over til digital testning, og derfor vi vil gerne have så mange test som muligt på platformen. Kan et samarbejde med andre testforlag være vejen frem, så flere test kan blive tilgængelige i digitalt format? 

 

Svar: 

 

Hvor spændende, at I gerne vil teste mere digitalt! Som udgangspunkt bliver alle nye test, som udgives, digitale eller får en eller anden form for digital komponent. Afhængigt af, hvilken type test eller skala det drejer sig om, bliver det enten muligt at administrere dem på Q-interactive eller – hvilket er tilfældet med flere nye vurderingsskalaer – administrere dem på Q-global. De senest udgivne instrumenter, BASC-3 til vurdering af adfærdsmæssig- og følelsesmæssig problematik hos børn og unge samt Brown EF/A til kortlægning af nedsatte eksekutive funktioner, der er forbundet med ADHD, kan begge administreres helt digitalt på Q-global. 

 

Til efteråret bliver der også udgivet en revideret version af Vineland – Vineland-3 – på Q-global, som kan administreres helt digitalt. I 2022 har vi dels planer om at udgive en digital version af BASC-3 BESS, screening for risiko udvikling af forskellige typer af problematikker hos børn og unge, dels en digital administreringshjælp til Bayley-4 – udviklingsvurdering til de alleryngste. 

 

Når det kommer til test på Q-interactive, så er ventetiden dog længere. Den næste test, som står på tur, er WAIS 5, og det bliver sandsynligvis i 2023 eller 2024. På lidt længere sigt tror vi på WMS 5, en digital version af DKEFS og måske også en opdateret version af NEPSY. 

 

Men alt dette gælder nye test. Der er desværre ingen planer om at digitalisere ældre test – test som i øjeblikket kun findes i papir og blyant-version. Vi vender med misundelse blikket mod vores store nabo mod vest, hvor man nu har et meget stort ”bibliotek” med digitale test, og hvor man konstant arbejder med at digitalisere ældre test. Men for vores begrænsede sprogområde (og for øvrigt heller ikke i nogen større udstrækning i andre lande uden for USA) har man desværre ikke planer om et tilsvarende arbejde lige i øjeblikket. Lige nu undersøger vi dog muligheden for at tilbyde at købe en licens til andre landes test på samme platform. Hvis du vil vide mere, er velkommen til at kontakte os. 

 

I øjeblikket har vi dog ingen planer om integrering af test fra andre forlag eller platforme, men det er en interessant tanke! 

Några planer på integrering av test från andra förlag eller plattformar finns i dagsläget inte, men intressant tanke! 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have aktuel information om vores test og kurser? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

top