HIK bliver lavere end allerede lave indeks

Hej!   

Hvordan kan det være, at resultatet på HIK (Hele skalaen) kan blive lavere end allerede lave resultater i indeksene, fx i WISC-V? 

Svar:  

Det kan virke kontraintuitivt, at pointene på hele skalaen, dvs. HIK, i nogle tilfælde kan blive lavere end pointene på de primære indeks og dermed få en til at tro, at der er noget, der er forkert. Men det er faktisk helt rigtigt, selvom det er lidt svært at forklare. Lad os prøve at se på det! 

Rent intuitivt ville mange sikkert betragte HIK som et sammensat mål, som man får ved at beregne en middelværdi af de delprøver, der indgår. Da ville dette fx indebære, at hvis en persons resultat i delprøven ligger 2 SD under middelværdien, så forventer man, at HIK også skal ligge på dette niveau. Det, man da ser bort fra, er effekten af regression mod middelværdien samt effekten af ekstreme point for sammensatte mål.  

Hvad er regression mod middelværdien så? Kort sagt kan dette beskrives som et statistisk fænomen, som indebærer, at hvis man gentagne gange måler et eller flere begreber, der i en vis udstrækning kan påvirkes af tilfældige faktorer, så kommer resultatet til at havne tættere på middelværdien, jo flere målinger man foretager. Denne effekt er ofte synlig i intelligensmålinger, hvor det sammensatte mål består af en række opgaver fra forskellige underliggende mål.  

Jo flere delprøver, et sammensat mål består af, desto tydeligere bliver effekten af regression mod middelværdien. Dette skyldes, at ekstreme resultater i en eller et par delprøver i langt de flestes tilfælde kompenseres af mere gennemsnitlige resultater i andre delprøver. Det er mere usædvanligt, at en person får et resultat, som ligger 2 SD under middelværdien i alle de syv delprøver, der udgør HIK i WISC-V, end at vedkommende får dette resultat i en af de delprøver, som indgår i et indeks. Det indebærer, at en person, som udviser afvigende lave (eller høje) resultater i samtlige delprøver, statistisk set kommer til at have en endnu større afvigelse i forhold til regression mod middelværdieffekten, end hvis vedkommende kun havde haft afvigende (i forhold til middelværdien) resultater i en eller nogle af de delprøver, der indgår – hvilket igen resulterer i en mere ekstrem score på HIK (IK hele skalaen) sammenlignet med scoren i de enkelte indeks.  

Lyder det kompliceret? I tabellen nedenfor viser vi et eksempel på henholdsvis et lavt og et højt resultat i WISC-V. Barn A har fået en skalascore på 5 i samtlige delprøver, der indgår i de primære indeks. Barn B har fået en skalascore på 15 i de tilsvarende delprøver.   

I tabellen er summen af skalascorerne i de primære delprøver konverteret til indeksscorer for Verbal Forståelses Indeks (VFI), Visuo-spatialt Indeks (VSI), Ræsonnerings Indeks (RSI), Arbejdshukommelsesindeks (AHI), Forarbejdningshastighedsindeks (FHI) samt Hele skalaen (HIK). Percentilværdien fremgår også. Nu bliver forskellen mellem barn A og B endnu mere tydelig end på skalascoreniveau – barn A får en indeksscore på mellem 72 og 73, barn B får en indeksscore på mellem 127 og 129. Percentilerne illustrerer også denne forskel. Hvis man derefter går til Hele skalaen (HIK), så kan vi se, at forskellen bliver endnu tydeligere: barn A får en HIK-score på 67 (den 1. percentil), mens barn B får en HIK-score på 135 (den 99. percentil).    

Tabel 1. Eksempel på forholdet mellem indeks og HIK for henholdsvis et lavt og et højt resultat i WISC-V 

Effekten af en sammensat scores ekstremværdi (indeks i forhold til delprøve, HIK i forhold til indeks/delprøve) stiger gradvist som en konsekvens af følgende faktorer: 

Antallet af delprøver 

HIK består af flere delprøver end de primære indeks, hvilket forklarer, hvorfor scorerne på HIK kan blive mere ekstreme. Jo færre delprøver, desto mindre forskel på indeksscore og HIK. 

Hvor meget skalascoren afviger fra middelværdien 

Effekten er også afhængig af, hvor afvigende en persons resultat er på delprøveniveau. Hvis resultaterne i de delprøver, der udgør et indeks, generelt afviger kraftigt fra middelværdien (opad eller nedad), resulterer dette i en endnu mere ekstrem score i det sammensatte mål (dvs. indekset) sammenlignet med, hvis personen har præsteret mere gennemsnitligt i de forskellige delprøver. 

Grad af korrelation mellem delprøverne 

Hvor ekstreme scorerne på HIK bliver i forhold til scorerne i indekserne afhænger også af graden af sammenhæng mellem delprøverne. Hvis graden af samvariation mellem delprøver i fx WISC-V var meget høj, ville forskellene mellem indeksscorerne og HIK blive mindre. Men hvis sammenhængen mellem de enkelte delprøver er meget høj, så indebærer det, at de i princippet måler de samme ting. Den kliniske nytte af resultater i intelligenstest er afhængig af en bredere dækning af begrebet – hvilket igen indebærer en noget lavere sammenhæng mellem de enkelte delprøver. En bredere dækning af begrebet intelligens resulterer i, at både effekten af regression mod middelværdien og mere ekstreme scorer for sammensatte mål i forhold til indeks og delprøver bliver større, samtidig med at den reelle kliniske gavn af testen bliver større.