Rettelse til Vineland-3 manual: Den danske Vineland-3 manual indeholder desværre to fejl på side 72, som brugere af Vineland-3 bør være opmærksom på. Læs mere>>
Vineland-3
Vineland-3 måler forskellige domæner indenfor adaptiv adfærd og hjælper dig med, mere effektivt, at vurdere børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser. Den nye version identificerer styrker og svagheder med større præcision og måler domæner, der stemmer overens med de primære adaptive færdighedsområder i diagnosen Intellektuel funktionsnedsættelse i DSM-5.
I over 30 år har Vineland været et af de internationalt mest anvendte og anerkendte redskaber for kortlægning af adaptive færdigheder. Vineland Adaptive Behavior Scales, Third Edition (Vineland-3) er et individuelt administreret instrument, som bruges til at vurdere personer med intellektuelle, udviklingsmæssige eller andre funktionsnedsættelser. Ved hjælp af Vineland-3 kan man vurdere en persons adaptive adfærd inden for følgende fire adfærdsdomæner:
- Kommunikation
- Færdigheder i dagligdagen
- Sociale færdigheder
- Motorik
Instrumentet består af to forskellige vurderingsskemaer, der giver mulighed for at indhente information om barnets/den unges adaptive færdigheder fra to forskellige og vigtige perspektiver:
- Forældrevurderingen (i alderen 3-26 år) spørger ind til adfærd i hjemmet og i familielivet og udfyldes af en forælder eller anden omsorgsperson.
- Lærervurderingen (i alderen 3-18 år) indsamler lærerens erfaringer med barnets/den unges adaptive adfærd i skolen eller i børnehaven.
Vineland-3 kan administreres og resultatsammenfattes digitalt, i hånden med papir og blyant eller i kombination (papiradministrering og resultatsammenfatning og rapportgenerering digitalt).
Fordele med Vineland-3
Opdateret version med nye skandinaviske normer og forbedrede udsagn
- Domænerne tilsvarer de tre brede domæner for adaptiv funktion specificeret af DSM-5 - Communication, Daily Living Skills og Socialization.
- Vineland-3 kan anvendes i en række sammenhænge, hvor der er behov for at vurdere, hvordan et barn eller en ung fungerer i hverdagen. Domæne- og underdomænescorerne og den samlede Generelle adaptive færdighedsscore er vigtige i forbindelse med udredning og diagnosticering, planlægning og opfølgning af behandlingstiltag, ved udformning af støtteordninger samt ved forskning.
- Mulighed for digital administrering, resultatsammenfatning og rapportgenerering.
Funktioner
Med Vineland-3 kan du vurdere adaptiv adfærd hos børn og unge med:
- Intellektuelle og udviklingsmæssige funktionsnedsættelser
- Autismespektrumforstyrrelse
- ADHD
- Adfærdsforstyrrelser
Digital administrering, scoring og rapportgenerering
Vineland-3 kan administreres helt digitalt på skærmen ved hjælp af Q-global. Derefter foretager programmet en scoring og genererer en rapport for den digitale administrering. Det er muligt at lade respondenten (patient, lærer eller forældremyndighedsindehaver) besvare vurderingsskemaet direkte på computerskærmen eller via et link, som vedkommende får tilsendt via e-mail:
- Skærmadministrering – Respondenten besvarer Vineland-3 direkte på skærmen hos testlederen. Derefter kan testlederen automatisk generere en rapport.
- Fjernadministrering – Testlederen sender et link til respondenten via e-mail. Respondenten besvarer skemaet. Derefter kan testlederen automatisk generere en rapport.
- Man kan også administrere Vineland-3 i en papirudgave og derefter registrere svarene, score dem digitalt og til sidst generere rapporter digitalt på Q-global.
Forskellige rapporter på Q-global:
- Resultatsammenfatning
- Flerperspektivrapport (sammenligner resultaterne mellem flere respondenter)
- Progressionsrapport (sammenligner resultaterne over tid)
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller kommentarer til Vineland-3? Eller vil du booke en produktpræsentation? Tøv ikke med at kontakte vores produktspecialister.