ℹ Fra den 15. maj ændres din login-side. Læs mere

Fordyb og udvid dine psykologiske vurderinger med tre supplerende værktøjer

Når vurderingen skal være både præcis og effektiv, giver kombinationen af Raven’s 2, D-KEFS og RBANS et helhedsbillede af individets kognitive profil – fra generelle kognitive færdigheder til eksekutive funktioner og overordnet neuropsykologisk status. Tilsammen hjælper de dig med at øge den diagnostiske præcision, skræddersy interventioner og formidle klare, virkningsfulde anbefalinger.

Hvad er fordelene ved at kombinere disse tests?
- Vurdér flere kognitive domæner: Kortlæg generel intelligens med Raven's 2, eksekutive funktioner med D-KEFS, samt neurkognitiv status, hukommelse, opmærksomhed, sprog og visuospatiale evner med RBANS.

- Foretag en dybdegående analyse: Isolér styrker og svagheder, som ikke fremgår af en enkelt test. Det gør det lettere at skelne mellem fx opmærksomhedsproblemer, generelle kognitive færdigheder, hukommelsesproblemer og eksekutive funktioner.

- Klinisk anvendelighed i flere sammenhænge: Fra screening til dybdegående neuropsykologisk udredning og rehabilitering.

- Tids- og ressourceeffektivitet: Hurtigt overblik hvor det er nødvendigt, og fordybelse hvor det kræves – med tydelige profiler og normerede resultater, der støtter opfølgning over tid.

Kort om værktøjerne
Raven's 2: måler nonverbale kognitive færdigheder hos børn og voksne. Særligt nyttigt ved flersprogethed eller når sproglige faktorer kan påvirke resultatet. Den digitale version på Q-global muliggør gentagne vurderinger uden indlæringseffekt takket være en stor database med testopgaver.

D-KEFS: kortlægger eksekutive funktioner hos børn og voksne. Gennem flere deltests kan du kortlægge bl.a. kognitiv fleksibilitet, inhibering, indlæring, planlægning og problemløsning – centralt ved spørgsmål om ADHD, traumatiske hjerneskader og psykiatriske tilstande. 

RBANS: måler opmærksomhed, verbale funktioner, visuospatiale funktioner samt umiddelbar og forsinket hukommelse. Velegnet til screening, differentialdiagnostik og opfølgning ved fx neurodegenerative tilstande, apopleksi og andre erhvervede hjerneskader.

Relateret til Fordyb og udvid dine psykologiske vurderinger med tre supplerende værktøjer


adhd digital testning eksekutive funktioner hukommelse intelligens Kombinér Raven's 2, D-KEFS & RBANS Raven's 2

Book en produktpræsentation

Har du spørgsmål til vores produkter? Eller vil du booke en produktpræsentation? Kontakt vores produktspecialister!

top